Sæbe bakke i keramik med fugl

DKK 140,00 inkl. moms

Ikke på lager

Beskrivelse

Sæbe bakke i stentøj keramik med karismatisk fugl.

Denne Agat grønne glasur falder blødt i rillerne af den lille sæbe bakke i keramik med fugl og skjuler med dens farvespil eventuelle sæberester. Den lille papegøje er diskret men alligevel med stor personlighed.

Størrelse: 15 cm x 10 cm x 5 cm.

  • Glasuren er fødevare godkendt og giftfri.
  • Håndlavet unika produkt, så små nuanceforskelle kan forekomme på f.eks. farve og forarbejdning.

Min inspirationskilde til keramik såsom sæbe bakker.

For mig er hele min arbejdsproces med stentøj ler en vandring tilbage i mine egne fodspor. Det giver mig en ro jeg reflekterer i mine værker. Her ligger det sydfynske øhav dybt i mig. Gennem livet er jeg altid vendt tilbage hertil, både personligt og håndværksmæssigt.

Tilbage til den uudtømmelige inspirationskilde der strømmer fra havet, skovene, markerne, de små tidløse landsbyer med bondegårdshaver og huse mærket af århundredes ombygning og tilbygning, havneområder med byhusene med skæve døre, sunkne vægge og små vinduer. Stentøj leret er som mennesker bosat ved havet. Det klarer frost, kraftig sol, vind, regn, næsten al slags modstand.

Keramik i samspil med naturen.

Forholdet til ens omgivelser; menneskerne, dyrene, planterne og landskabet danner ens spirituelle og etiske sprog. Dette samspil reflekterer jeg ofte i mit håndværk som denne sæbe bakke lavet i keramik med en karismatisk fugl. Naturen er en sanselig og betagende oplevelse. Mange kender naturen, der hvor man er vokset op – kender hvert træ hule, vig – det giver mig trykhed og ofte søger jeg i leret efter disse indre billeder. Igen og igen. Denne lille sæbebakke kommer fra et minde en tidlig morgen over en diset skovsø på Tåsinge.

Men hvordan definerer vi naturen er det landskabet, planterne, dyrene, gamle oplevelser eller nye oplevelser?  eller er det alt sammenlagt? Forholdet til ens omgivelser; menneskerne, dyrene, planterne og landskabet danner ens spirituelle og etiske sprog. Dette samspil reflekterer jeg ofte i mit håndværk.

Kom til Sydfyn, kom til svendborg og oplev selv hvor fantastisk smuk og inspirerende naturen kan være. Måske du beslutter dig for at blive.

Yderligere information

Størrelse 15 × 10 × 5 cm