Keramik høne

DKK 590,00 inkl. moms

1 på lager

Beskrivelse

Keramik høne

Så er endnu en keramik høne sluppet løs. Fang den hvis du kan! Løbende laver jeg høns til haven, de pynter altid. Udtrykket er altid forskelligt, da hønsene gennem fremstillingens proces altid selv vælger personlighed.

Størrelse: længde 24 cm, bredde 13 cm, højde 12 cm.

Mine høns er vedligeholdelsesfri, lydløs og nabovenlig. denne høne er lavet af stentøj keramik og tåler derfor frost. Kan stå ude hele året rundt. Bliver hønen lidt snusket og beskidt kan den snildt gå i opvaskemaskinen. Hønen er håndlavet og et unika produkt, ikke to af mine høns er ens. Ved denne høne er glasurerne til fjerne; midnatblå, bluejeans og pastel gul.

Den perfekte gave til alle have folk. Lige det der mangler til at give mere liv i haven. Stentøj keramik holder år efter år, så bæredygtigheden er høj i mine produkter.

Frostsikker keramik

Stentøj keramik brændes ved meget høje temperaturer helt op til 1.600 grader. Dette gør at leret hærder / “smelter” helt sammen og keramikken derved bliver både vandtæt og frostsikker. Pynter både ude og inde.

Jeg bruger kun stentøj ler. Stentøj ler spænder bredt i struktur, fra det helt porcelænsagtige fine ler, som fint strandsand, til det grovkornet ler, som jorden i bunden af skoven – aldrig helt formuldet.

Arbejdsprocessen begynder med lerets struktur, hvor valget af ler er vigtig. Skal det være groft, så jeg kan dreje/bygge højt og stort. Skal der være steder uden glasur. Skal det være tyndt og fint med silkeblød overflade, som disse underskønne høns, der har sneget sig ind i min kollektion af have figurer. Som mennesker har de hver især et forskelligt temperament. Det er heller ikke dig der vælger hønen under købet. Nej hønen eller måske hønsene vælger selv deres ejer. Til gengæld kræver de hverken pleje, foder eller en hønsegård, men er ovenud lykkelige lige meget, hvor i haven de kommer til at leve.